Svensk snus og nikotin pouches - en kort introduktion

Traditionel svensk snus

Snus blev oprindeligt anvendt af de rige, men i en tør udgave kaldet snustobak, som blev brugt gennem næsen.  Dengang var tobaksblade importerede - og derfor var de både svære og dyre at få fat i for almindelige mennesker. 
 
Populariteten for snus accelererede da svenske landmænd begyndte at dyrke deres egen tobak, og blandede bladene med salt og vand.  
Resultatet var en fugtig blanding af tobak med en unik smagsprofil, som blev lagt under læben i stedet for i næsen - så det kunne bruges mens man arbejdede i marken eller på fabrikken.
 
Efterhånden som snus blev mere populært blev der åbnet fabrikker til at imødekomme efterspørgslen. Der begyndte at blive udviklet forskellige mærker og smagsvarianter på det nye marked, hvilket øgede efterspørgslen endnu mere. 
 
Da det svenske tobaksmonopol blev indført i 1915, forsvandt mange snusmærker. De bedste opskrifter, dvs. de mest solgte, blev taget i brug af nye ejere og levede videre. Så på mange måder er den svenske snus, som bruges i dag, lavet på opskrifter og blandinger, som er hundredvis af år gamle.

Snus og tobak-pouches i nutiden

Det svenske tobaksmonopol blev afskaffet i 1960erne, og det var også på det tidspunkt at de første rapporter om tobaksskader begyndte at komme frem. Snus, som var det eneste orale alternativ på det tidspunkt, blev særdeles populært, og der kom nye produkter - her blev også tobak-pouches introduceret. 
 
En pouch kaldes også for en portion, og er en lille pose hvori der ligger tobak, så man ikke længere behøver forme tobakken mellem fingrene. Forskellige formater som lite mini, slim og white portion (ekstra tør) blev introduceret i de efterfølgende år. Nye smagsvarianter og nikotinstyrker blev også introduceret til at imødekomme efterspørgslen fra brugere og tidligere rygere. 
 
Omkring århundredskiftet havde de svenske forbrugere mere end 20 mærker og utallige udgaver at vælge blandt. Det øgede udvalg øgede efterspørgslen yderligere, og andre aktører begyndte at se potentialet i svenske pouches med tobak. Skruf Snus (Imperial Tobacco), Fiedler & Lundgren (BAT) og Nordic Snus (JTI) kom ind på det svenske marked. 
 
Succesen som traditionel snus opnåede, fik producenterne til at gå endnu længere for at lave nikotin pouches som gør mindre skade. I det nye årtusinde kom en tobaksfri nikotin pouch, også kendt under navnet all white portion. Mærker som Nordic Spirit, On!, Shiro, White, Lyft og ZYN blev ikke blot lanceret på det svenske marked, men kom ud globalt.

De forskellige udgaver af svensk snus

Løs snus

En fugtig blanding af tobak, som formes til en lille pouch ved at presse løs snus ind i en lille pose med fingrene. De mest populære mærker er General, Ettan, Knox Dark, Kronan og Granit.

Original portion

Et produkt, hvor den fugtige tobaksblanding lægges i en lille pose. De mest populære mærker er Kapten, Thunder, Skruf, Odens og Grov snus. 

Hvid portion

En tør tobakspouch som danner mindre mundvand. De mest populære mærker er General White, Lundgrens, Göteborgs Rapé, Siberia og Knox Portion.

Miniportion

En ekstra lille pouch til diskret brug. Catch, General mini og On! er blandt de mest populære mærker. 

Slim Portion

En slank udgave som giver et mere diskret look, og som ligger bedre bag læben. 

Hvid tobak 

Blegede tobak-pouches som reducerer risikoen for misfarvede tænder. 

 

Nikotin pouches

Et produkt helt uden tobak, og som indeholder nikotin. Tobakken fjernes i en avanceret opvarmningsproces, hvor nikotinen frigives fra tobaksbladene. De mest populære mærker er Zyn, Velo (tidligere kendt som Lyft & Epok), Nordic Spirit, On! og Shiro.

Nikotinfri

Et tobaks- og nikotinfrit produkt der ofte bruges til at skære ned på forbruget af tobak-pouches. Onico, Zeroberg, Kickup og Qvitt er blandt de mest populære mærker. 

Snus og tobak-pouches i fremtiden 

Moderniseringen af tobak-pouches har ført til et gennembrud på snusmarkedet. Nikotin pouches er helt hvide og uden tobak, hvilket reducerer risikoen for at misfarve brugerens tænder. 
Mange rygere oplever at nikotin pouches er en god erstatning til cigaretter og damp sammenlignet med eksempelvis nikotintyggegummi. 
 
Den primære fordel ved nikotin pouches er, at de indeholder samme mængde nikotin, men at de kan bruges uden at inhalere røg som medfører høj risiko for lungekræft.