Snus og begrænsning af skader

 

Nikopedia lyttede til en samtale med Karl-Olof Fagerström, en erfaren underviser, uddannet psykolog og international anerkendt forsker i nikotinafhængighed og rygestop. 

 

 

 

Lektoren Karl Olov Fagerström var med til at udvikle Nicorette inden grundlæggelsen af virksomheden Niconovum, som nu markedsfører Zonic-produkter, som hjælper folk til at stoppe med at ryge. Vi bad Karl-Olof Fagerström om at sammenfatte sine resultater fra undersøgelsen til Nikopedias læsere. 

 

Begrænsning af skader og øget sikkerhed er som regel ikke et problem, hvis det handler om at have en røgalarm i hjemmet, eller tage sikkerhedssele på mens man kører. Når det kommer til at give afkald på virkningen fra stoffer, så er det dog langt sværere at påvirke vores adfærd. Selv den omfattende kriminalisering af stoffer, som vi har haft i den vestlige del af verden i de seneste 50 år, har ikke løst problemet.

 

Når det gælder kulturelt anerkendte og lovlige stoffer samt forbud mod alkohol, tobak og koffein i forskellige former, så har det vist sig at være ineffektivt i den vestlige del af verden. I perioden, hvor der var alkoholforbud i USA, kom der mere organiseret kriminalitet, og det strenge forbud mod alkohol førte heller ikke til et væsentligt lavere forbrug. Selv appetitten på tilsyneladende harmløs kaffe blev ikke mindre, selvom det var forbudt i Sverige i dele af det 18. århundrede. I stedet opstod der et ‘sort marked. Kaffe er et godt eksempel på skadesbegrænsning - i 1950erne gik vi fra at koge kaffe, fordi det skabte en række usunde syrer, og begyndte i stedet at brygge kaffe.

 

Fakta om begrænsning af skader

Hvilke muligheder er der for at begrænse skader ved tobaks- og nikotinprodukter? Lad os først se på nogle fakta. Det skadesbegrænsende princip er ideelt til tobaksprodukter og særligt ved rygning, fordi nikotin er den primære ingrediens man går efter, og dens skadelige effekter er begrænsede og kun udgør en brøkdel af skaderne fra rygning. Dette har US Medicines Agency besluttet at benytte sig af i sin strategi for at reducere skader fra tobaksrygning. Direktøren udtalte følgende i 2018: "Nikotin er stærkt vanedannende og findes i produkter, som udgør en risiko, og hvis vi skal bekæmpe afhængighed af cigaretter, så skal vi gøre det muligt for voksne rygere at finde alternative kilder til nikotin, og sikre at de har adgang til mindre skadelige måder at få nikotin på".

 

"Ifølge WHOs beregninger så har svenske mænd, som i modsætning til andre mænd i EU, der bruger snus i stedet for at ryge, en halv så lav dødelighed relateret til rygning i forhold til gennemsnittet i EU."

 – Karl Olof Fagerström

 

(550/100000 for EU og 222/100000 for Sverige). Svenske mænd har den laveste dødelighedsrate fra lungekræft, andre kræftformer og hjerte-kar-sygdomme fremkaldt af rygning sammenlignet med andre lande. Dette gælder ikke kvinder som primært har røget og brugt snus i mindre omfang.

 

Sverige har den laveste andel af rygere i hele EU. Omkring 6 % af mændene og 8 % af kvinderne ryger dagligt. Norge kommer på en andenplads med omkring 10 % fordelt på begge køn. Norske mænd er i stigende grad begyndt at bruge snus, og har også en lavere andel af tobaksrelaterede dødsfald. Svenske mænd har også den laveste andel af læbe- og mundkræft. En stor global undersøgelse af 84 risikofaktorer foretaget af Bloomberg Philatropies har konkluderet, at der ikke er en øget risiko for dårligt helbred blandt brugere af svensk snus.

Nikotin er vanedannende

Med dette sagt så må du ikke, efter min mening, tro at snus og nikotinprodukter er helt uskadelige. Nikotin er tydeligvis vanedannende, og det er svært at holde op. Sammenlignet med koffein, så er den gennemsnitlige nikotinbruger mere afhængig end den gennemsnitlige bruger af koffein, men fordi så mange mennesker bruger koffein, er antallet af personer som er afhængige af koffein højere i den svenske befolkning. Nikotin bør, som så mange andre substanser som alkohol og medicin, ikke bruges under graviditet, da det kan øge risikoen for forskellige komplikationer, og kan påvirke fosterets hjerne på en måde, som kan øge risikoen for afhængighed i voksenlivet. Brug af nikotin ser ikke ud til at øge risikoen for et slagtilfælde eller et hjerteanfald, men kan gøre skaden større, hvis de opstår. Risikoen for type-2 diabetes blandt overvægtige kan også øges ved brug af snus.

 

Snus ser også ud til at være det mest udbredte hjælpemiddel til rygestop blandt svenske og norske mænd. Snusens virkning som middel til rygestop er også markant bedre end andre medikamenter. Måske fordi snus bruges i længere tid end de andre hjælpemidler, giver større tilfredsstillelse gennem en større nikotindosis, og fordi det er billigere. I Storbritannien ser det dog ud til, at e-cigaretter har fået samme rolle som snus har i Sverige og Norge. En svensk undersøgelse har beregnet, at hvis hele EU havde samme tobaksvaner som Sverige, så ville det resultere i 300.000 færre dødsfald årligt. På grund af de sundhedsmæssige fordele man får, er det uovertruffen til at begrænse skader. Det kan være svært at argumentere for, at man ikke skal udnytte disse sundhedsmæssige fordele. Nogle hævder dog, at vi slet ikke har brug for nikotin eller tobak. Men hvorfor skulle man så tale for at begrænse skaderne? Som tidligere nævnt, hvor realistisk er det så at forestille sig at en demokratisk valgt regering, som har store begrænsninger i forhold til straf, skulle kunne opnå dette? Folk har tilsyneladende en særlig forkærlighed for selv svagt sindsændrende stoffer (nikotin og koffein), så er det så mærkeligt at cannabis bliver brugt mere og mere, og endda bliver legaliseret, og om det har noget at gøre med kampen mod tobak/nikotin.

 

Nogle peger på, at når man hævder at alle tobaks- og nikotinprodukter er lige skadelige, og ikke fremkommer med sandfærdige oplysninger om farerne, så er man ikke med til at sænke sygdomsniveauet og dødeligheden, og at dette er uetisk. Interessen for at holde op med at ryge falder, hvis folk tror, at snus og e-cigaretter er lige så skadelige. Effektiv lovgivning for tobak og nikotin bør mindst omfatte disse to punkter A) at der gælder en streng aldersgrænse på 18 år eller hvis muligt, at aldersgrænsen øges til 21 år, da antallet af dem som begynder at bruge tobak efter de er fyldt 21 år er meget lavt, og B) en lovgivning som minder om alkohollovgivningen, hvor produkter kan reguleres på tilgængelighed, afgifter, markedsføring osv. med udgangspunkt i hvor skadeligt det er.

 

 

Karl Olof Fagerström - lektor og ekspert i tobak og nikotin.