Nikotindebat i et svensk lægeblad

På én måde burde resten af Europa være mere som Sverige. Læs mere om det i denne opinionsartikel fra kommunikationsdirektøren

 

 

 

 Hvis man har dette i mente, så er det interessant hvor mange organisationer, som nu er begyndt at sprede forkerte oplysninger om nikotin. Det hævdes at snus kan være årsag til kræft i bugspytkirtlen, selvom kræftadvarslerne er blevet fjernet fra dåserne, fordi der ikke er evidens for, at snus kan forbindes med kræft overhovedet. Så er der også den helt usande påstand om, at "nikotin er en farlig nervegift".

 

 Nikotin bør ikke anvendes under graviditet, da det kan reducere barnets fødselsvægt. Det bør heller ikke anvendes af personer, som har haft eller har en alvorlig risiko for slagtilfælde, da det har en skadelig virkning på blodkar efterhånden som sygdommen skrider frem. Påstandene om nikotinens skadelige virkninger er baseret på misforståelser, og kan være en del af en skræmmekampagne.

 

 Det er meget mærkeligt at påstå, at "nikotin er en farlig nervegift." Forskningen (og den kliniske virkelighed) viser, at nikotin ikke har en negativ virkning på den mentale kapacitet².

 Forskningen viser snarere at brug af nikotin forbedrer evnen til at koncentrere sig og udføre svære opgaver³. Nikotin er dog ikke helt uden komplikationer. Der er ikke nogen som vil påstå, at nikotin ikke omfatter en eller anden form for afhængighed. Spørgsmålet er hvordan? Det er let at gøre dyr afhængige af forskellige stoffer i laboratorier. Det er også let at få dyr til at agere som sukkerafhængige, men det er meget sværere at gøre dem afhængige af nikotin⁴, men ikke helt umuligt⁵. Afhængighed er en kompleks ting. En stor del af årsagen til at folk bruger forskellige stoffer eller har en destruktiv adfærd i relation til hasardspil, sex- eller internetvaner, er afhængighed, men disse definitioner ligger slet ikke tæt på begrebets oprindelige betydning. Hovedparten af de fysiske symptomer på nikotinmangel er næsten ikke-eksisterende eller er midlertidige i deres natur⁶.

 

 Fordi nikotin ikke er en farlig nervegift, og ikke påvirker vores frie vilje, vi de fleste mennesker kunne holde op med at ryge uden hjælp fra rygestoptjenester eller behandlinger⁷. Der er dog nogle som har sværere ved det end andre. Det skyldes dog nok primært andre faktorer end nikotin. De mest almindelige faktorer er mentale problemer såsom depression eller angst, som gør det særdeles svært at holde op med at ryge⁸.

 

 Uanset årsagen så er det et godt salgsargument for nikotin. Vi er naturligvis forudindtagede, men vi følger nikotinforskning nøje samt de helbredsmæssige virkninger og deler de ting vi opdager, uanset om de er gode eller dårlige. Brug af nikotin er en dårlig vane som ikke har åbenlyst positive effekter, men mange mennesker er rigtigt glade for nikotin, og den helbredsmæssige risiko er ikke stor. Nikotin er ikke en farlig nervegift. Det omfatter et komplekst men langt fra sikkert potentiale for at udvikle afhængighed. Hvis det kombineres med andre problemer, kan det være svært at stoppe med at ryge. I de tilfælde er andre former for nikotin en meget bedre løsning. Alle andre påstande er ikke andet end fake news.

 

 

Markus Lindblad

Head of Communications hos HAYPP.se

 

 

 ¹Tobaksfakta.se

 ²American Psychiatric Association (APA), DSM IV-TR (2000)

 ³Lawrence, N.S. et al. (2002).

 ⁴Dar, R. & Frenk, H. (2002).  

 ⁵Le Foll, B. et al. (2007)

 ⁶Shiffman, S. et al. (2006) 

 ⁷Smith, A.L. & Chapman, S (2014).; Mikkelsen, S.S. et al. (2014)

 ⁸Ziedonis, D et al. (2008)