What happens if you swallow nicotine pouches

Hvad sker der, hvis man sluger nikotin pouches?

Nikotin pouches er små poser med nikotin (og andre ingredienser), som du lægger under din overlæbe. Nikotin pouches er ikke lavet til at blive tygget eller suttet på, da denne form for anvendelse ikke giver dig det fulde nikotin-kick. Selvom det minder meget om snus, så indeholder nikotin pouches ingen tobak, og bliver ofte anset som et produkt til at holde op med at ryge. Ligesom snus så er det vigtigt at nikotin pouches ikke sluges, men i stedet fjernes med din finger og smides i skraldespanden.


Hvad sker der, hvis du sluger en nikotin pouch?

Hvis du har slugt en nikotin pouch, er der ingen grund til at gå i panik. Nikotin pouches er tobaksfri og fører derfor ikke til at kroppen går i oprør (som det ellers kan ske, hvis du sluger snus). Faktisk kommer der mindre nikotin ud i din blodbane, end hvis du havde lagt en pouch under din læbe.

Ud over nikotin så er de andre ingredienser i en pouch grundlæggende harmløse. Faktisk kan ingredienserne også findes i en typisk madopskrift: Vand, salt og fyldstoffer (samt eventuelle smagsstoffer). Men disse pouches er ikke beregnet til at spise, og derfor anbefales det at man fjerner dem fra munden og smider dem i skraldespanden (ligesom tyggegummi, –et andet produkt som ikke er beregnet til at blive spist).

Ligesom tyggegummi så får det ikke alvorlige konsekvenser, hvis du sluger en pouch (eller to) i din levetid. Men hvis du ofte sluger nikotin pouches, så er det en god ide at holde op med det, da ingredienserne ikke er egnet til at blive spist i store mængder. –Husk, at nikotin stadig er et kemikalie, og at det bør bruges som anvist på pakken.

Farerne ved nikotin

Brugen af nikotin er aldrig uden en vis risiko, så alle nikotinprodukter bør bruges med omtanke for din krop. Selvom nikotin ikke er årsag til kræft, så kan for meget nikotin i systemet give nikotinforgiftning. Symptomerne på dette omfatter kvalme og opkast, hovedpine, mavepine og mistet appetit samt dehydrering og forhøjet blodtryk. Selvom dødelighedsraten ved nikotinforgiftning ikke er høj, så kan det forstyrre dit kredsløb –og forhøje og dernæst reducere blodtrykket, –og det bør man huske, hvis man føler sig fristet til at sluge sin nikotin pouch igen.

 

Det er også utroligt vigtigt at du opbevarer dine nikotin pouches uden for børns rækkevidde. Hvis børn finder ud af at bruge deres forældres lager af nikotin pouches, kan nikotinens indvirkning på deres kroppe og udvikling være mere alvorlige.

 

Husk at lytte til din egen krops signaler, –den fortæller dig altid hvordan den har det, hvis du blot lytter efter. Så hvis du har slugt en nikotin pouch, og ikke har det godt (eller hvis du er bekymret), så kan du altid gå til lægen til en hurtig kontrol. Hvis du er i tvivl, er det altid bedre at være på den sikre side.

Andre historier Gå til Livsstil