Hvad er nikotin, og har det nogen effekt på menneskekroppen?

 

Prøv at gå en tur ned ad gaden i enhver by i verden, og så vil du altid møde mindst en, som ryger en cigaret. Rygning er blevet en stor del af vores hverdagsliv: Det er blevet en måde at socialisere på i pauserne eller til at håndtere stress. Det ville være svært at finde nogen, som ikke kan give en grundlæggende beskrivelse af en cigaret, Men hvad med nikotin? Hvad er nikotin egentlig? Vi kender alle en ingrediens, som alle cigaretter har til fælles, og de fleste ved godt, at nikotin er grunden til at rygere vil have mere, men hvad er det og hvad gør det? Nikotin påvirker menneskekroppen på flere måder, og det kan være både godt og skidt.

 


Hvad er nikotin?

 

Nikotin, eller mere specifikt Nicotiana tabacum, er et stimulerende middel som kommer fra tobaksplanten samt andre planter i natskyggefamilien. Du kan også finde spor af nikotin i tomater, rød peber, aubergine og kartofler, fordi disse planter også tilhører natskyggefamilien. Så hvis du prøver at vænne dig af med at bruge nikotinprodukter, så kan du opleve større lyst til kartofler eller blandet salat!

 

De bedste kilder til nikotin er selvfølgelig cigaretter (herunder e-cigaretter, pibe, cigarer og damp) samt snus, snustobak og tyggetobak. Generelt så giver disse produkter den højeste nikotindosis, og har derfor den højeste nikotineffekt på menneskekroppen (selvom det også er lækkert at spise en god omgang moussaka).

 

Historisk set siges det, at det var Christopher Columbus som bragte nikotinen til Europa fra Amerika, hvor det blev brugt til religiøse aktiviteter.

  Derudover kan fordelene ved nikotin dateres tilbage til det franske hof under Henrik 2. af Frankrig i det 16. århundrede, hvor det siges at Dronning Catherine af' Medici altid havde en flaske snus med rundt, fordi det skulle hjælpe mod hendes migræne. Det blev hurtigt populært ved det franske hof, og fine kvinder blev ofte set bruge snus til at få nikotin. Snus har højst sandsynligt også fremstået mere feminint end den ucharmerende lugt af cigaretrøg. Der frigives også mere nikotin fra tobaksprodukter som tygges sammenlignet med at ryge cigaretter, så måske vidste kvinderne udmærket, hvad de gjorde.


Hvilke effekter har nikotin på kroppen?

 

Vi ved alle at rygning er særdeles vanedannende, og det skyldes primært indholdet af nikotin i cigaretter, som siges at være lige så vanedannende som heroin. Brugerne bliver afhængige af nikotin efter blot få dages brug, og vil ofte fortælle om effekter som ændrer sindstilstanden, såsom at føle sig afkoblet eller i alarmberedskab. (Hvem har ikke set en ven blive roligere og mere medgørlig efter en hurtig rygepause? Det skyldes en øget frigivelse af dopamin som skyldes nikotinen.)

 

Faktisk så er nikotin vanedannende, fordi det får dig til at slappe af og udløser adrenalin. Det er både beroligende og stimulerende, og er derfor et modsætningsfyldt stof. Nogle brugere kan godt lide den følelse som nikotin giver dem, når det frigiver noradrenalin i blodbanen, og får dem til at føle sig mere ekstatiske og fokuserede. På grund af adrenalin bliver glukose også frigivet i boldbanen, mens nikotin mindsker insulinproduktionen og giver et ekstra skud af energi. Andre vil føle sig afslappede og lettede - mest på grund af de beta-endorfiner som produceres. Uanset hvad så er det let at se, hvorfor folk har svært ved at bryde ud af nikotinafhængighed, og hvorfor de ofte bliver irritable og urolige, når de forsøger.

 

Nikotin er også blevet kædet sammen med bivirkninger på hjerte, hormoner samt fordøjelsessystemet. Der er rapporter som peger på, at nikotinbrugere kan være mere udsatte for at få slagtilfælde, fordi nikotin øger hjerterytmen samt iltforbruget i hjertemuskulaturen. Selvom brugerne oftest føler sig afslappede "efter indtagelsen", så kan deres krop godt være i oprør på samme tid.

 

Har du nogensinde set en ryger taget et hiv af en cigaret og udånde med et suk af lettelse? Det skyldes at nikotin hurtigt finder vej til blodbanen, og at det allerede inden for 8 til 20 sekunder har fundet vej til hjernen, hvor effekten kan mærkes. Halveringstiden på nikotin er omkring 2 timer og det betyder, at halvdelen af dosis er opbrugt efter 2 timer.

 


Populær brug af nikotin

 

På grund af sine vanedannende egenskaber er nikotin et meget populært tilsætningsstof i mange produkter som cigaretter, snus, tyggetobak og cigarer. Kort fortalt så bruger producenterne nikotin, så vi bliver ved med at købe deres produkter. Derfor er der rigeligt med nikotinprodukter på markedet, til de personer som gerne vil holde op, eller som gerne vil have nikotin uden at skulle bruge tobak eller ryge. Disse produkter findes i form af plastre, nikotin pouches, tyggegummi og mundsprays.


Snus og nikotin pouches i Storbritannien

 

Selvom snus er et populært produkt i Sverige, og svenskerne ofte ses med snus under deres overlæbe, så er produktet i øjeblikket forbudt i Storbritannien som følge af EU-direktivet om tobaksprodukter, grundet de kræftfremkaldende egenskaber. Dette forbud kan have ført til, at nogle briter ikke kender det pågældende produkt, men alt det kan snart ændre sig, hvis Brexit medfører en ophævelse af forbuddet. Men selvom det er ulovligt at sælge snus i Storbritannien, så er det ikke ulovligt at være i besiddelse af det, så du kan fortsat se folk gå gennem Londons gader med en pakke snus i lommen. Snus pakkes ofte i pouches (for at mindske risikoen for sorte tænder) og gemmes i æsker, og kan derfor let forveksles med nikotin pouches. Selvom disse to produkter måske ser identiske ud, så er de forskellige– på den måde, at den ene indeholder tobak, hvor nikotin pouches ikke indeholder tobak, og derfor er nikotin pouches også lovlige i Storbritannien. Mange brugere synes, at nikotin pouches har alle fordelene fra snus, men uden tobak og mulige bivirkninger,– og så har man selvfølgelig også loven på sin side.