Sundhedseffekten ved brug af snus, damp og e-cigaretter 

Leder du efter et alternativ til at ryge? Sådan påvirker snus, damp og e-cigaretter din sundhed.

Både snus og e-cigaretter er bedre end traditionelle cigaretter

For at være ærlig så er alt bedre end at ryge cigaretter. Rygning af cigaretter er en af de mest dødbringende vaner man kan have, som er lovlig. Det er de giftige og skadelige stoffer, som dannes når tobak brændes, som forårsager 7 ud af 10 former for lungekræft, og øger risikoen for mange andre kræftformer, hjertesygdomme, hjerteanfald, slagtilfælde og KOL. Du kan læse alt om det på sundhedsmyndighedernes hjemmeside.


Hverken e-cigaretter eller snus gør det nødvendigt at brænde tobak, og begge bør anses som et bedre alternativ. Damp er et relativt nyt fænomen, og selvom de langsigtede effekter stadig er ukendte, så er nogle af bivirkningerne allerede kendte. Snus har været kendt i længere tid, og der er foretaget undersøgelser i oprindelseslandet, hvor det har været brugt i mere end 100 år

Hvordan fungerer damp og e-cigaretter? 

E-cigaretter eller damp er små enheder, hvor en væske, typisk tilsat smag og nikotin, fordampes ved opvarmning. Dernæst inhaleres dampen. E-cigaretter lugter ikke og røgen forsvinder hurtigt. Rygning af e-cigaretter kaldes ofte for “at dampe”. Damp blev gjort populært af den amerikanske virksomhed Juul, som sælger stilfulde e-cigaretter, som ligner små USB-pinde.

Damp, e-cigaretter og din sundhed

I e-cigaretter er det “væsken” som opvarmes indtil det fordamper. Selvom det sikkert er meget bedre end at ryge almindelige cigaretter, så er der stadig problemer med skadelige stoffer som opstår under fordampningsprocessen. Acetaldehyd, formaldehyd og acrolein er skadelige stoffer, som kan findes i dampen. Selvom der ikke findes undersøgelser om e-cigaretter specifikt, så er det alment kendt at formaldehyd kan forårsage kræft, og at acrolein kan give hjerte-kar-sygdomme.


En anden bekymring er de mikroskopiske partikler, som udsendes fra varmeelementet i e-cigaretter. Når man ryger e-cigaretter, øges koncentrationen af disse partikler. Der mangler forskning relateret til e-cigaretter, men forskning relateret til luftforurening og tobaksrygning har knyttet denne type af bittesmå partikler til en række hjerte-kar-sygdomme såsom hjerteanfald, forhøjet blodtryk og koronarsklerose.


Den amerikanske myndighed, FDA, har også udsendt en erklæring efter adskillige tilfælde af anfald og kramper efter brug af e-cigaretter. Der er mistanke om, at disse anfald skyldes et overforbrug af nikotin. Der er mangel på viden, så vi ved ikke hvilke mærker af e-cigaretter og væsker, der er blevet brugt, men nogle væsker eller enheder har et meget højt indhold af nikotin. For eksempel indeholder én 5 % Juul-pod samme mængde nikotin som en hel pakke cigaretter.

Eksploderende e-cigaretter

En anden problemstilling ved e-cigaretter er faren for eksplosion. I øjeblikket er der nogle få kendte tilfælde med e-cigaretter, hvor det er sket. Eksplosionen forårsages af batteriet i enheden. Selvom det er sjældent de eksploderer, så er det en mulighed, og det kan føre til alvorlige skader.

Snus og din sundhed

Snus er blevet brugt i de nordiske lande i mere end 100 år. Traditionelt set er snus fremstillet af tobaksblade, smagsstoffer og tilsætningsstoffer til at holde den frisk og fugtigt. Da sundhedsrisikoen ved tobaksrygning blev kendt, blev der gennemført adskillige langsigtede studier for at undersøge de potentielle risici ved snus.


De primære resultater af pålidelige studier er:

 

  • Brugen af svensk snus er ikke en direkte årsag til mundhulekræft.
  • Der er ingen påvist forbindelse mellem brug af svensk snus og kræft i nakke eller spiserør.
  • Der er ingen påvist forbindelse mellem brug af svensk snus og mavekræft.
  • Røgfri tobak (snus og tyggetobak) kan øge risikoen for kræft i bugspytkirtlen, men undersøgelsen fandt ingen statistisk  signifikant stigning i andre kræftformer såsom mundkræft, mavekræft samt lunge-, blære- eller nyrekræft.
  • Kræft som dødsårsag er ikke højere blandt svenske snusbrugere.


Ren, hvid snus er en relativ ny variant og er oftest lavet af cellulose og tilsat ren nikotin samt smagsstoffer. Dette eliminerer forekomsten af tobaksspecifikke nitrosaminer, TSNA, som kan forårsage kræft hos dyr. TSNA findes i lave, muligvis uskadelige koncentrationer i traditionel brun snus. Fordi ren, hvid snus ikke er tobaksbaseret, indeholder det heller ikke TSNA.


Smagsstofferne i snus er godkendt til brug i fødevarer, og det er meget usandsynligt, at de er sundhedsskadelige.


Nikotin i sig selv er den eneste “aktive” ingrediens, og har en velkendt effekt på centralnervesystemet. Nikotin i sig selv er ikke skadelige i normale doser, men du bør undgå at sluge snus af nogen art. Hvis du kommer til at sluge en snus-pouch vil du kunne opleve en forhøjet hjerterytme, kvalme og opkast. Du vil hurtigt få det bedre. Baseret på aktuel forskning og kendt viden, så er snus den sikreste blandt alle alternative nikotinprodukter.